Se på solsorte i haven.

Se på solsorte i haven

Har du ofte undret dig over, hvorfor solsorten tit er så synlig i haven? Har den ikke nogen fjender, den skal passe på? Og hvorfor slås solsorte så voldsomt og jager andre fugle væk fra foderbrættet? Det er der alt sammen en naturlig forklaring på. Solsorten er i dag Danmarks almindeligste fugl, ikke blot i haver, men i det hele taget, så du har de bedste chancer for at observere solsortens adfærd.

Solsortens mest iøjefaldende adfærd er knyttet til dens territorium. Solsorte danner som mange fugle et yngleterritorium, som de forsvarer mod artsfæller. I den sene vinter og det tidlige forår etablerer solsortehannerne territorier. De markerer territoriet ved at sidde højt og synligt inden for territoriet, så deres sorte fjerdragt og det næsten lysende gule næb tydeligt kan ses.

Morgen og aften synger de deres velkendte smukke sang. Det sker også fra et højt og synligt sted, en såkaldt sangpost. Den melodiske sang er let at kende fra sangdroslens sang. Sangdroslen mangler det mørke melodiske klangbillede, som er så karakteristisk for solsorten. Men den nemmeste karakter ved sangen hos sangdrossel er, at den gentager ’stavelser’ af sin sang fuldstændigt, efter hinanden. Når man først er blevet opmærksom på den sangkarakter, så er det meget nemt at kende forskel på sangen hos solsort og sangdrossel.

Den iøjefaldende placering af den syngende solsort er næppe en stor fare for solsortens liv og lemmer, selv om det er nemt for en spurvehøg at få øje på den. Solsorten er langt mere i fare, når den er på jorden, eller ligger og ruger i reden. Så vil den i mange haver være et let bytte for en kat.

Som led i solsortens hævdelse af territoriet, ser man ofte solsortehanner jage frem og tilbage. Det foregår så typisk hen over deres fælles territoriegrænse. Det kan se voldsomt hovedkulds ud. Er det ved en vej, er det ekstra farligt. Man ser overraskende mange døde solsortehanner på vejene om foråret som resultat af sådanne jagninger ved grænserne til territoriet.

Ellers er solsortens liv mest i fare, når de store unger forlader reden og det følgende år.

Solsorten har ikke nogle særligt markante farvetegninger, som mange andre fuglearter har, og sådanne farvetegninger har altid en særlig betydning i den pågældende fuglearts adfærd over for artsfæller. Men solsorten har kun sin fjerdragt, sin store hale og sit næb. Disse bruges til gengæld også flittigt, ide fjerene kan rejses på forskellige dele af solsorten, ligesom halen kan holdes på forskellig måde. Placeringen af hoved og næb indgår også i solsortens adfærd over for andre solsorte.

Du kan se fremragende naturbilleder af fugles adfærd på www.Biofoto.dk

Læs mere om solsortens liv i haven i ’Solsorte-studier’ af Søren Breiting, udgivet af Kaskelot, Biologforbundets forlag, og med fremragende fugletegninger af solsortes adfærd af ornitologen professor Jon Fjeldså, Ornitologisk afdeling på Zoologisk Museum. Solsorte-studier kan lånes på alle landets biblioteker.

Du kan bruge bogens instruktive tegninger til at få uddybet dine oplevelser med solsorte i haven og rundt omkring i villakvarteret.

Søren Breiting er uddannet biolog og arbejder med udvikling af biologiundervisning i skolen på Danmarks Pædagogiske Universitet www.dpu.dk/om/breiting Du finder hans naturbilleder på azFOTOS.dk og på http://www.azFOTOS.com og om fugle på www.fugleliv.dk
Sørens undervisningsblog er på undervisning.blogspot.com