Musvit – Værd at vide om musvitter i haven

Musvit Parus major

Musvitten er nem at kende

Mon ikke de fleste danskere kender en musvit, når de ser den. Det burde de i hvert fald, for musvitten er en af vore almindeligste, og mest synlige småfugle både i haver, parker og i skove. Musvitten er langt den talrigeste mejse i Danmark.

Musvitten fremtræder først og fremmest som gul, sort og hvid. Gul sammen med sort, og sort med hvid er jo sammensætninger af farver, der virkeligt gør sig. Dertil kommer den grønlige ryg og de blågrå anstrøg på vingerne og halen.

Han musvitten har langt mere klare farver i forhold til hun musvitten. Med til kønskaraktererne hører også, at musvittens sorte stribe nedad brystet hos hannen er både bredere og mere sort. Hos hunnen er den ofte brudt lidt op.

I forhold til andre arter mejser er der vel kun blåmejsen, som musvitten kan forveksles med. Men det skal man nu ikke have set meget på fugle for at have helt styr på. Blåmejsen mangler musvittens sorte stribe nedad brystet, og blåmejsen har i øvrigt ganske meget blåt på sig, idet blåmejsen har blå isse, blåt i vingen og blå hale.

Desuden er blåmejsen noget mindre end musvitten, og forskellen er meget påfaldende, når man kan studere disse mejsers næb nærmere, se fotos af musvit og foto af blåmejse her.

Musvittens hvide kinder hos de voksne er hos ungfuglene gule.

Musvitten er meget populær i haverne

Musvitter er nogle af de hyppigste fuglearter i mejsebolde og ved fodring med solsikkefrø og nødder.

Musvitter er flotte i farvestrålende dragter, især efter fældningen i eftersommeren.

Musvitter yngler meget gerne i fuglekasser, og de giver dermed anledning til gode relationer mellem den, der sætter ynglekasser op til fuglene, og så det konkrete par musvitter, der tager kassen i brug.

Musvitten har en række fremtrædende stemmer, som generelt lyder optimistisk. Mange vil intuitivt glæde sig over musvitternes sang, når solen får magt i det tidlige forår.

Musvitten konkurrerer ikke om de dyrkede produkter i haven. Tværtimod samler musvitter tusindvis af larver og andre insekter, hvoraf en del er skadelige for afgrøderne i haven. Så på den måde er musvitten haveejerens forbundsfælle til bekæmpelse af skadedyr i haven.

I frugtplantager bruger man at hænge mejsekasser op for at opmuntre musvitter og andre mejser til at yngle imellem frugttræerne og dermed være med til at holde bestanden af viklere og andre sommerfuglelarver nede. Musvitter og andre mejser er dermed gode at have i usprøjtede haver og plantager.

Musvitten får mange unger

Reden bygges i et hult træ eller i en redekasse og består af mos. Hvor meget mos, der kommer i hulrummet, afhænger af, hvor stor kassen er. Det er en fordel, at mejsekassen ikke er for lille, så der er godt med luft ovenover ungerne, som kan medvirke til ventilation. Mejserne vil i øvrigt vælge en fuglekasse, der ikke bliver for varm, det vil sige ikke er for stærkt eksponeret for direkte sol.

Allerede i marts har musvitterne travlt med at etablere deres territorier og finde sammen parvis, idet de har levet enkeltvis gennem vinteren. Det er ikke mindst egnede redesteder, som musvitterne har travlt med at udsøge sig og besætte i det tidlige forår i konkurrence med andre huleboende småfugle. Inden for det enkelte musvitpars terrritorium vil man ofte se territorialstridigheder mellem fuglene, især i tilknytning til redestederne.

Fra slutningen af april lægger hunnen 8-10 æg, nogle gange flere. Hun ruger på dem i 12-13 dage. Hvis det er en lille fuglekasse, som musvitungerne opfostres i, bliver pladsen hurtigt meget trang.

Ungerne forlader musvitreden, når de er 15-22 dage gamle, og så er de flyvefærdige, om end ikke særligt sikre i deres flyvning. Det er altid morsomt at se musvitreden blive tømt for unger, ved at en ad gangen sidder og kikker ud på den vide verden i redehullet, når de er blevet gamle nok, og så pludselig tager mod til sig og tager sin først flyvetur. Ofte virker ungen noget fortumlet, når den sidder og sunder sig på en kvist efter den første tur uden for den sikre redeplads.

Det er da også en farlig tid, musvitungerne går i møde, efter at de har forladt redekassen. Deres usikre flugt gør dem til et nemt bytte for rovfugle og skader, og deres evindelige kalden på at blive fodret af forældrene, gør dem nemme at finde frem til.

Læs mere om danske fugle og fugleliv i det hele taget