Fugleliv i Danmark - Fugleliv.dk

 
 

Musvåger i Danmark

Musvågen er en af de hyppigst sete rovfugle i Danmark året rundt. På grund af musvågernes forkærlighed for at søge efter mus, ådsler og andet bytte ved motorveje og vejudfletninger, ses musvåger ofte siddende på pæle og træer tæt ved trafikken uden for deres yngletid. Når musvågen er i luften vil dens brede vinger og ofte adstadige flugt på stive vinger giver god lejlighed til beskuelse.

Foto af flybende musvåge i Danmak under efterårestrækket over Sjælland. Foto Søren Breiting.

Flyvende musvåge (Buteo buteo) i Danmark under efterårstrækket. Foto Copyright Søren Breiting/ Biofoto og A-Z Fotos.

De danske musvåger yngler i træer i skove og lunde, ofte tæt ved marker eller enge og fugtige områder, idet der ikke yngler så mange musvåger langt inde i tætte skovpartier. Den samlede bestand af musvåger i Danmark er på omkring 5.000 par, og musvågen er Danmarks talrigste ynglende rovfugl.

Fra slutningen af vinteren høres musvågens miavende stemme, mens den kredser over sit yngleterritorium. Kun ca. halvdelen af de danske musvåger trækker væk, resten er standfugle eller strejfer omkring.

I Danmark er vi begunstiget af at ligge på en hovedtrækrute for musvåger fra det øvrige Norden. De fleste trækker forbi Danmark, men nogle bliver vinteren over og bidrager til, at der er liv i vinterlandskabet, som sagt ofte observeret fra de større vejanlæg.

Som bredvinget rovfugl er musvågen tilpasset at kunne udnytte opadgående luftstrømninger, såkaldt termik, som også svævefly benytter. Under trækket vil musvåger derfor søge sammen, hvor sådanne opadgående luftstrømme kan hæve fuglene højt over terrænet og give dem en energimæssigt næsten gratis videre fremfærd, når de fra toppen af ’skruen’ lader sig glide fremad og nedad i trækretningen.

De steder, hvor man har særlig mulighed for at se trækkende musvåger, er steder, hvor de naturligt samles langs med kysten, idet de oftest følger ledelinjer i landskabet, men stopper op, når de når vand. Afhængig af vindretningen og styrken vil trækket af musvåger om foråret især kunne nydes ved nordøstvendte pynter og kystlinjer som Nordøstsjælland, Fyns Hoved og Skagen.

Om efteråret er de bedste træksteder Stigsnæs, Hyllekrog, Gedser og sydspidsen af Langeland. I Nordeuropa er Falsterbo i Sydsverige berømt for sit store fugletræk om efteråret, hvor i tusindvis af blandt andet musvåger passerer over Falsterbo-halvøen.

Under trækket ses ofte andre bredvingede rovfugle blande sig med musvågerne, når de skruer sig op i de højere luftlag. Således ses ofte fjeldvåger og rørhøge i selskab med musvågerne. I nogle tilfælde kommer musvågerne så højt til vejrs, at kun de allerskrappest fuglekikkere kan bestemme dem til andet end ’våger’, som indbefatter musvåger, fjeldvæger og hvepsevåger.

I praksis er hvepsevågen dog udelukket i en stor del af træktiden for musvåger, fordi hvepsevågerne først trækker hen på foråret i maj, og allerede forlader Danmark i august. Men selvfølgelig bør man ikke forlige sig på denne kundskab, når man søger at bestemme den enkelte trækkende våge, men basere bestemmelsen på faktuelle kendetegn, der observeres.

Generelt har musvågen et bredere og mere trekantet hoved, hvor hvepsevågens hoved strækker sig dueagtigt frem. Når hvepsevågen kredser, holdes vingerne nærmest horizontalt, hvor musvågens er svagt løftede, og fjeldvågens vinger er løftet en tand mere. Fjeldvågens vingestilling må dog ikke forveksles med rørhøgens vingestilling, der kan beskrives som et meget åbent V, når den kredser.

Nyttige links om fugle og natur

Dansk Ornithologisk Forening

Miljøedderkoppen, portal om natur og miljø i Danmark og resten af verden

MUU portalen, Miljøundervisnings- og uddannelsesportalen MUU

Dyr og Planter

Danske Dyr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsiden af Fugleliv.dk
BLOG om Fugle
SE PÅ FUGLE - FUGLEKIKKER
- Se på fugle
- Se på fugletræk efterår
- Hold varmen på fugleturen
- Gummistøvler til fugleture
- Isolerende undertøj
- Fuglekasser - redekasser
- Fuglestemmer i haven
FUGLE I EUROPA
- Knopsvanen
- Musvit
- Musvågen
- Nattergalen
- Solsort


FUGLE I AFRIKA
FUGLE I ASIEN
FUGLE I SYDAMERIKA
Flere fuglebilleder af fugleliv (Alamy)
Flere billeder af fugle og fugleliv (AgeFotostock)

Fugleliv.dk handler om fugle, fugleliv og om, hvordan man får mest ud af at se på fugle i Danmark og i udlandet. Webstedet om fugle og fugleliv udgives af Søren Breiting. Søren har nydt at se på fugle igennem en menneskealder. Som uddannet biolog og har mange års erfaring i naturformidling, blandt andet gennem 25 års arbejde på Danmarks Lærerhøjskole, og dernæst 7 års arbejde på det fusionerede Danmarks Pædagogiske Universitet. Her har Søren haft fuglene med i utallige projekter og undervisningsopgaver både for lærere og som led i forskning i forbindelse med naturfagsundervisning og naturformidling. Et af Sørens forskningsområder har netop været ekskursioner. Hvordan får man mest ud af ekskursioner i undervisningen. Også her har fuglelivet spillet en stor rolle, både som det gode eksempel på naturoplevelser og som en indsats for at fremme fuglekikkeri. Folk, der er optaget af at se på fugle, er efter Sørens erfaring engagerede i naturbeskyttelse og dermed optaget af en langsigtet bæredygtig udvikling i Danmark og globalt. Fuglelivet med dets bidrag til den biologiske mangfoldighed er en god indikator for, hvordan miljøets tilstand udvikler sig i Danmark og globalt. Desværre går det jo trods Bjørn Lomborgs uansvarlige korstog dårligt med klodens globale tilstand. Utallige fuglearter bliver decimeret, og fuglenes levesteder (biotoper) indskrænkes for flertallets vedkommende over store dele af verden. Og det går bare forfærdende hurtigt med forarmelsen af vores skønne jord. Både fuglearter forsvinder eller står på kanten af deres udryddelse og uddøen, og et utal af insekter og andre mindre dyr uddør hver eneste dag.

Google
Søg WWW Søg i Fugleliv

www.fugleliv.dk